ISI Idrætshøjskole
Her får du aktiviteter i verdensklasse;
idræt, oplevelser og rejser.
ISI Idrætshøjskole er en unik højskole for dig, der har idræt i blodet, og har passion og engagement som din drivkraft. Her bliver du klogere på dig selv, på livet, på samfundet og møder nye venner, der også brænder for højskole og idræt. Og så udvikler du dig naturligvis også som atlet indenfor vores linjefag underviserlinjen, fitness og ernæring, håndbold, fodbold, håndboldtræner og fodboldtræner.
Så uanset om du er en holdspiller, til individuel sport eller klar med taktikken på sidelinjen, er der plads til netop dig.
VILD MED IDRÆT?
Om du vælger én linje eller kombinerer dem, er helt op til dig. En ting er dog sikkert, vi udfordrer og udvikler dig i unikke sportslige rammer.
Vi har idræt i blodet
Er du vild med idræt, oplevelser og rejser, så er ISI Idrætshøjskole lige stedet for dig. På højskolen er omdrejningspunktet din personlige udvikling, fællesskab og dannelse. Hos os sammensætter du selv dit skema, når du vælger mellem forskellige fag, der giver dig en spændende og varierende hverdag.
Fællesskab er essensen af vores højskole. Hos os er du en central spiller fra dag ét, og du oplever, at der på kort tid opstår et tæt og nærværende fællesskab, hvor alle kender alle. Du møder nye venner for livet, når I kæmper, fester, rejser, hygger og sveder sammen.
Vi har plads til alle, uanset om du brænder for idræt, jagter oplevelser og rejser for livet, overvejer eller forbedrer dine uddannelsesmuligheder eller bare nyder friheden i dit sabbatår.
Hverdagen på ISI Idrætshøjskole
På højskolen underviser vi i det, du brænder for. Vi udfordrer dig - fysisk og mentalt. Du får en hverdag med masser af træning og med tid og rum til fordybelse, inspiration og udvikling.
Vælg mellem en række højskole-, inspirations- og idrætsfag, som giver dig indsigt, udsyn og oplysning. Vores undervisere og trænere er alle en aktiv del af hverdagen, og de brænder for at møde dig, som den du er. Vi samarbejder tæt med lokale idrætsforeninger på alle niveauer, og det giver os et stærkt fundament for at drive idrætshøjskole af høj kvalitet.
SAMMENSÆT DIT EGET SKEMA
Fagene hos os er mange og derfor er de delt ind i forskellige grupper,
så du selv sammensætter det skema, der passer dig allerbedst.
Rejser og oplevelser
At se og mærke verden i selskab med gode højskolevenner er en oplevelse for livet. Dit ophold på ISI Idrætshøjskole handler om at lære og opleve, og i løbet af dit højskoleophold får du muligheden for at deltage på rejser til Uganda, Lanzarote, fodbold- og håndboldrejser og friluftsture, der tager dig med til lands, til vands og i luften.
Højskolen har givet mig værktøjerne til at blive den bedste versionen af mig selv på håndboldbanen. Når jeg sætter mig mål i dag, ved jeg, hvad der skal til for, at jeg opnår dem.
- Kristine, elev foråret 2022
Det bedste ved ISI er, at højskolen ikke er så stor. På kort tid blev vi meget tætte og det bånd blev kun stærkere. Derudover har ISI rigtig gode idrætsfaciliteter, som vi hele tiden brugte.
- Camilla, elev forår 2021
Har du nogle spørgsmål?
Vi er altid klar til at svare på spørgsmål og vise dig højskolen.
Hvis du gerne vil have en rundvisning så betaler vi din udgift til tog- eller busbillet i Danmark.
Download vores brochure og dyk ned i detaljen. Her bliver du endnu klogere på højskolelivet i Ikast. file_download Download skolens generelle brochure
Idrætshøjskole med passion og engagemet
Et ophold på ISI Idrætshøjskole er dit frirum til at mærke efter, hvad netop du vil. Her bliver du inspireret og forberedt til at finde din vej videre frem – det er dit springbræt til fremtiden. Det sker helt naturligt gennem idrætten og det nye fællesskab, du indgår i, men også gennem vores højskole- og inspirationsfag, som udfordrer og udvikler din kreativitet, dine holdninger, dit udsyn, din selvforståelse, dit samspil med andre og meget mere. Tilmed giver et højskoleophold ekstra point i kvote 2-sammenhæng på en række videregående uddannelser.
Lille højskole, stort nærvær
På ISI Idrætshøjskole er omdrejningspunktet din personlige udvikling, fællesskab og dannelse. Derfor er vi en mindre højskole med plads til 73 elever. En overskuelig størrelse, der betyder, at du er en central spiller fra dag ét, og at der på kort tid opstår et tæt og nærværende fællesskab, hvor alle kender alle. Ikke alle elever kommer fra Danmark. Vi har også internationale elever, der oplever Danmark og dansk kultur for første gang. Et spændende møde, som knytter livslange venskaber på tværs af kultur, sprog og landegrænser.
Gennemsnitsalderen ligger generelt omkring 21 år - aldersmæssigt spreder eleverne sig fra ca. 17½-30 år.
Moderne værelser, fede faciliteter og mad i verdensklasse
Som elev bor du på moderne to- og tremandsværelser med tilhørende bad og toilet. Alle idrætshøjskolens værelser er bygget i 2007/2008, og fremstår derfor både nye og hyggelige.
Værelset er din base, som du kan trække dig tilbage til, når du ikke benytter højskolens mange faciliteter. Alle højskolens elever bor samlet og med direkte adgang til hygge- og fællesarealer.
Faciliteterne i Ikast er noget for sig. Med adgang til styrkecenter, crossfit-område, fem haller, indendørsfodboldbane – Stadome, 16 fodboldbaner, gratis svømmehal, golfanlæg og -baner samt mountainbike til fri afbenyttelse. Kort sagt – alt hvad dit sportshjerte begærer.
Maden på ISI er noget for sig. Køkkenet på højskolen er kendt for at lave fremragende mad og det bliver stedet, hvor du sammen med de andre elever tanker energi til de mange oplevelser. Hver dag serverer vi seks måltider, hvor de tre er hovedmåltider.
Højskole og idræt
På ISI er vi højskole med idræt i blodet. Du er omgivet af andre, der brænder for at dyrke idræt og vi gør dagligt, hvad vi kan for, at du og alle andre bliver en bedre version af sig selv. Vi har en seriøs tilgang til idrætten, men ikke mere seriøs, end der er plads til alle niveauer. Vores mange års erfaring i at få højskole idræt og fællesskab til at gå op i en højere enhed gør os til en unik idrætshøjskole.
Linjeidræt på ISI Idrætshøjskole
Hos os vælger du en linjeidræt - indenfor den sport, du brænder for, har lyst til at prøve kræfter med eller ønsker at fordybe dig endnu mere i. På højskolen møder du engagerede, dedikerede og højt kvalificerede trænere. Derudover har vi et tæt og velintegreret samarbejde med en række lokale klubber i Ikast og Midtjylland - blandt andre Ikast FS, Ikast Håndbold, FCM, Vildbjerg SF, Bording KFUM og Ikast-Tullamore Golfklub. Det giver dig chancen for at træne og spille for en klub udover din linjeidræt på højskolen – noget som er ret unikt i højskoleregi.
Sammensæt selv dit skema
Udover din linjeidræt sammensætter du selv dit skema ved at vælge mellem et hav af spændende, alternative og udfordrende aktiviteter. Du vælger imellem en bred pallette af idrætsfag så du kan blive bedre til din yndlingssport, men vi introducerer dig også til nye, anderledes og udfordrende idrætsgrene.
Når pulsen skal ned, har vi inspirationsfag. Det er din mulighed for at blive udfordret og udviklet indenfor det kreative, nyskabende, fordybende og debatterende, men også et sted, der rummer både det seriøse og sjove.
Udbuddet ændrer sig konstant og kan blive udvidet i løbet af dit ophold, hvis en spændende mulighed pludselig dukker op.
Endelig skal du også vælge imellem vores brede udvalg af Højskolefag – for eksempel med fokus på råstyrke, udholdenhed, udeliv, indsigt og forståelse for idrætskultur andre steder i verden. Eller Innovation Lab, som er rum for udvikling af idéer og realiseringen af dem – hvor eleverne i et kreativt og udviklende miljø bliver udfordret på idéudvikling, projektstyring og lederrollen: Vi gør tingene anderledes eller gør anderledes ting.
Rejser og oplevelser
At se og mærke verden i selskab med gode højskolevenner er en oplevelse for livet. Dit ophold på ISI Idrætshøjskole handler om at lære og opleve, og i løbet af dit højskoleophold får du muligheden for at deltage på rejser til flere forskellige rejsemål.
Efterårsholdets friluftstur indgår som del af introforløbet og foregår et sted i Danmark, hvor I bliver udfordret til lands, vands og i luften. Efterårets rejsemål er de enestående omgivelser, naturen og faciliteterne på Club La Santa Sport på Lanzarote.
I foråret er temaet adventuretur i Kaprun i de østrigske alper. I foråret bidrager eleverne på linjeidrætterne også til at definere indholdet af de såkaldte linjedage – enten på skolen eller et andet sted i landet.
Hvad koster et højskoleophold?
Udover egenbetaling findes en række muligheder for tilskud og støtte til dit ophold på ISI Idrætshøjskole. Tilskuddene afhænger af din personlige situation.
I øjeblikket er ugeprisen som inkluderer både ophold, mad og undervisning 1.450 kr. pr. uge – før tilskud. Dertil kommer egenbetaling til rejser og ture, som du sælg vælger til og fra. Læs mere om vores priser og tilskudsmuligheder her.
Hvorfor vælge en højskole med idræt?
I vores unikke rammer udvikler du dig som person - og indenfor netop den idræt eller linje, du brænder for. Du bliver omgivet af andre unge, der lige som dig brænder for højskole og idræt. Det skaber naturligt et unikt fællesskab og nye venskaber for livet. Ikke bare med danske elever, men også internationale, som møder dansk kultur for første gang. Et møde, som skaber tætte bånd på tværs af sprog, kultur og landegrænser. Fælles for os alle på ISI er, at idrætten er omdrejningspunktet, fællesskabet er drivkraften og udvikling er resultatet. Det skaber unikke oplevelser i både dagligdagen og på vores mange ture og rejser i Danmark såvel som udlandet.
Udover sved på panden, nye kammerater og oplevelser i ind- og udland, så møder du hver dag undervisere og trænere der inspirerer og motiverer dig til, at blive den bedste version af dig selv – både på og udenfor banen.