Direktør, Torben Østergaards tale ved ISI’s 30 år fest:

29.01.2024

Tillykke til ISI

Kære venner, bagland, samarbejdspartnere, kolleger, elever…

velkommen til hver eneste af jer. I aften fejrer vi, at ISI fylder 30.

I år fylder den ældste højskole i Danmark, Rødding, faktisk også rundt: 180 år. Så i det store historiske perspektiv vi er stadig en forholdsvis ung og sprød skole. 

Jeg har selv været med i halvdelen af de 30 år. Men alligevel kan jeg faktisk godt blive helt stakåndet ved tanken om den udvikling, vi har været igennem i løbet af vores første 30 år.

Tilsammen udgør vi essensen af fejringen her i dag: I fællesskab, som en vaskeægte holdindsats, har vi skabt noget unikt - noget enestående!

ISI blev i 1994 etableret som en klassisk midtjysk virketrangs-historie. Idéen til højskolen var opstået i Herning. Men de fedtspillede, kunne ikke finde egnede lokaler og kom aldrig til nogen afslutning.

Ikast overtog både bolden og teten. Nogle angrebsivrige lokale ildsjæle fandt en løsning: Det gamle plejehjem på Hagelskærvej kunne for overskuelige midler bygges om til højskole.

Og så lå plejehjemmet i et idrætsmæssigt smørhul: Tæt på de lokale idrætsklubber, omkring Ikast hallerne.

Efter en vellykket lokal fundraising, kunne højskolen i januar 1994 tage imod det første hold højskoleelever.

And the rest is history…

Og i aften er det så fantastisk igen at være samlet her i ISI-familien.

Tænk hvor mange mennesker med ISI-hjerte, der er samlet her i hallen lige nu.

Nogle af jer er så unge, at I er født her i dette årtusinde. Og nogle få af jer er efterhånden ved at være lidt grå i hårkanten.

Dette behøver dog ikke betyde, at hjertet og engagementet er svækket. Tværtimod. Men der er alligevel nogle sikre tegn på, når alderen begynder at trykke.

Som eksempel på det senest, da jeg var ude at spise med Svend Graversen på Café Nohr, hvor jeg oplevede det sikre alderdomstegn, det er, at han kiggede på menukortet, før han kiggede på servitricen. Det var nyt.

De første 10 år havde vi kun højskoleelever her på ISI, selvfølgelig de unge lange elever, og så vores Højskole & Golf kursister.

Her møder vi både de unge voksne og ældre voksne i en stor mangfoldighed omkring højskoleformens helt unikke frihed, oplysning og demokratiske dannelse.

Og til sommer afvikler vi fx også golfkurser 30. sommer i træk. I sig selv enestående.

For 20 år siden kom der så en lillebror til, som i dag står som en af landet absolut mest populære og attraktive efterskoler. Med hundredvis på venteliste hvert år.

Efterskolen har vist, at talentudvikling og friskoleværdier kan kombineres, så man kan få det bedste med fra flere verdener.

Og vi er stolte over, når Jonas Vingegaard til sommer vinder TDF for 3. år i træk. Og vi er stolte af, at begge de to anfører på de danske fodboldlandshold har gået hos os: Simon Kjær og Pernille Harder.

I 2019 fik vi så en lillesøster, i Guldminen, som allerede er blevet en stærk idrætsfriskole med 120 elever, fordelt på 0.-9. klasse. Kig derover. Der er så megen positiv energi og glæde hver dag på skolen, som børnene elsker. Helt unikt har vi skabt friskolen sammen med FCM. Jeg er sikker på, at fremtiden også kommer til at byde på Guldmine-børn, der går hele vejen.

Så status i 2024 er, at der går 400 elever på ISI, og dertil har vi ca. 600 kursister igennem huset hvert år.

Alle i et skolevirke forankret i ISI’s værdier og formål, naturligvis tilpasset de enkelte elevgruppers alder og forudsætninger.

Hertil har vi ca. 100 medarbejdere, som hver dag gør en stor indsats for, at alle elever og kursister får de oplevelser, kompetencer og kvalifikationer, vi ønsker.

Mange af jer er også her i salen. Kæmpe tak til jer.

Overskriften på ISI er for mig: FÆLLESSKAB OG UDVIKLING GENNEM IDRÆTTEN.

Som del af fællesskabet i vores unikke kultur og miljø her i området, er jeg stolt og vild med at bidrage til et vinderhold som det her. Sammen med jer.

Gennem alle 30 år har vi vist, hvad vi kan, når vi gør tingene SAMMEN.

Med først idrætshøjskolen blev der for 30 år siden fløjtet op til en ambitiøs satsning på frie skoler, fællesskaber og fokus på idræt som løftestang for både fysisk og personlig udvikling.

Med idrætten både som mål og middel, fordi vi både underviser i og med håndbold.

Også dengang som resultat af en fælles indsats med involvering af mange lokale kræfter.

Som det har været tilfældet så mange gange før her i dynamiske og initiativrige Ikast, hvor vi, som det siges, har den gave, at vi ingen gaver har.

Her er sandjorden flad som en pandekage, men så bygger vi bare bjerge – graver guldminer ud. Som giver ekko, og gør omverden grøn af misundelse. 

Så tingene lykkes her, gang på gang. Pga. mentaliteten her på egnen. Og fordi vi er så gode til at gøre tingene SAMMEN.

Både ISI og hele SportsCampus Ikast-Brande, med tilsammen 800 idrætselever, er et eksempel på det.

Med stærke sportsklubber, foreninger, College og ekstraordinære faciliteter, som fx Stadome, Tullamore Golf Club, Sportscenter Ikast, Indoor Golf og Ikast COMPLETE.

Mange af jer, der trak læsset dengang i start 90’erne er her i aften, som del af skolens Repræsentantskab. Tak fordi I turde dengang, ville og lagde uanede timer i de første år.

Og selvfølgelig også stor tak til dig, Ib Møller, for din afgørende indsats dengang.

Andre af jer fra Repræsentantskabet er aktive omkring skolen den dag i dag og gør en stor indsats for ISI dagligt. En ligeså stor tak til jer.

Alle fungerer I i dag som repræsentanter for fx Vennekredsen, eller et organ, en klub, en forening, et forbund el.lign., der har været fast bagland til ISI i 30 år. Det er en kæmpe styrke.

Og så er der den 3. gruppe, der er repræsenteret her i dag. Alle jer tætte samarbejdspartnere, som også har et kæmpe hjerte for ISI og idrætsmiljøet i Ikast. Også stor tak til jer,

Det er fx jer, der repræsenterer Ikast-Brande Kommune, der er en kæmpe støtte for idrætsmiljøet i byen,

Og så er der fx jer, der lægger en kæmpe frivillig indsats som ledere i de lokale idrætsklubber, som glædeligt modtager vores ISI-elever hvert år, mens eleverne er hos os.

Tak til jer alle 3 grupper: medarbejdere, Repræsentantskab og samarbejdspartnere.

Fordi I, for at være i cykelsproget, virkelig tager jeres føringer.

Fordi I så ofte vælger at springe over, hvor gærdet er højest. (Og hvor har vores samfund generelt i dag brug for det. At flere springer over, hvor gærdet er højest. Men det er en helt anden historie.)

Jeg tror rigtig meget på, at vi her i livet får, hvad vi giver. At vi høster, hvad vi sår. Tak alle for at give så meget til ISI, og for at have sået så mange frø over de sidste 30 år.

Jeg håber I er stolte over det, ISI er i dag. Og at I oplever at få meget igen.

Og sidst men ikke mindst er der så ISI eleverne, hvor vi i aften har vores nuværende højskole forårshold 24 med til fest. I er den 4. gruppe. Og vi glæder os til at feste med jer.

Fordi det er jer elever det hele handler om.

Vores elever er ISI’s eksistensberettigelse, mission og formål.

I de sidste 30 år har mere end 4.000 elever og 15.000 kursister været på ISI. Imponerende.

Nogle har siden udviklet sig til sportsstjerner på højt niveau og vundet guld og hæder.

Men de fleste bruger ISI som et rigtig godt springbræt til resten af livet. Sportsligt og personligt.

Jeg elsker at vinde. Jeg elsker mesterskaber, store sportskontrakter, mål og afgørende points. Især når de bliver vundet eller scoret af tidligere ISI-elever. Indrømmet.

Men jeg glæder mig mindst lige så meget over den tidligere højskoleelev, der brugte sit højskoleophold på at finde ud af, at hun skulle være fysioterapeut.

Eller cykeleleven, der fandt ud af meningen med at passe sin skole, fordi en familie-gruppelærer tog sig tid til få ham til at se lyset…

Eller efterskoleeleven der startede sit eget firma.

Eller når vi oplever tidligere elever stadig mødes i tæt venskab og netværk, fra tiden på ISI.

Og det viser de mange facetter af alt det, idrætten og de frie skoler også kan.

Give unge mennesker redskaber til at agere i den store vide verden, de skal videre ud i:

Tage én for holdet, tage ansvar, bidrage, lytte, planlægge og turde at afgøre kampe.

Og grundlæggende fortæller netop udviklingstrangen meget om ISI.

Vi vil alle sammen i dag være lidt dygtigere, end vi var i går.

Både ift. vores elever, som vælger ISI i håbet om personlig udvikling – og det stimulerer vi så, med holistisk vægtning, så udviklingen både bliver på idrætten og på det hele menneske.

Men udviklingstrangen gælder jo også ISI.

Og det er det sidste, jeg vil komme omkring i aften.

For spændende bliver det også at se, hvad næste store udviklingsprojekt for ISI bliver.

Senest er vi begyndt at barsle lidt med idéen om et ”Full life circle ISI”.

Det opstod, da jeg fandt ud af, at vinduerne i det gamle plejehjem ikke var skiftet, siden dengang stedet blev bygget i 1960’erne: Unik kvalitet.

Og hvem ved; stedet her begyndte som et friplejehjem.

Med den udvikling, der er sket i de første 30 år som friskoler, så er det slet ikke usandsynligt, at vi bliver første full circle ISI Livets Skole og opretter Den Grå Sølvmine

– et LIVE AND LET DIE-plejehjem

med morgentræning, linjebyttedag, gallaevent… og bedsteforældredag hver eneste dag. …..

Det kan blive så fedt.

Men nu skal vi feste og fejre, at ISI har rundet de 30 år. Det har jeg glædet mig til - og jeg håber, at vi er i næsten lige så god form, som vores højskoleelever.

Så giv gas, alle sammen. Der bliver ikke taget mellemtider, det lover jeg….!

TILLYKKE TIL ISI.

Tilbage