Fodbold
Elsker du at spille fodbold, bliver du på fodboldlinjen en del af et inspirerende fodboldmiljø i et stærkt fællesskab, og med træning på Danmarks bedste fodboldfaciliteter.
Det skal være sjovt, inspirerende og udfordrende at spille fodbold på ISI. Her har spilleglæde og udvikling højeste prioritet. Fodboldtræningen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i dit niveau og i forhold til dine målsætninger, som du selv er med til at definere.
Livet på fodboldlinjen
Som fodboldelev på ISI Idrætshøjskole bliver fodbold kernen i dagligdagen, med fem ugentlige træninger.
Teknisk og taktisk træning, mental træning, kommunikation og samarbejde på banen bliver en del af din hverdag. Alt det fede nørderi, som giver ekstra dimensioner til spil og træning.
I fodboldundervisningen møder du nuværende eller tidligere professionelle fodboldspillere både på og udenfor fodboldbanen.
Som fodboldhold spiller vi fodboldkampe mod lokale klubber semesteret igennen, og deltager i idrætshøjskolernes idrætsstævner.
Eksempel på træningen
På fodboldlinjen kan trænigen for eksempel indeholde:
- Teknisk specifikt orienteret undervisning, målrettet spillere med forskellige udgangspunkter
- Spil på små områder, som tilgodeser tekniske kompetencer som første berøringer, vendinger, pasninger og meget andet
- Relationelle færdigheder
- Fysisk fokus - footwork og springtræning
- Personlig masterplan, som danner grundlaget for den individuelle træning, fokus og løbende evalueringer
- Mental træning i form af individuelle samtaler og teamopgaver
- Refleksion, samarbejde og kommunikation med udgangspunkt i legen, kreativiteten og læringen
Fordi jeg her kunne udfordre mig selv sammen med både drenge og piger. Det har udviklet mig meget – både på og uden for banen.
Naja, elev efteråret 2021
Danmarks bedste faciliteter
På idrætshøjskolen i Ikast kan vi med troværdighed og stolthed stå på mål for, at vi har Danmarks bedste fodboldrammer - det hele i gåafstand.
Vi råder bl.a. over:
- 16 vejplejede fodboldbaner
- EDC Arena – tidligere Ikast Stadion, der med moderne kunstgræs altid er spilleklar
- Stadome – overdækket full size kunststofbane, som sikrer, at vi aldrig behøver aflyse træning, uanset om det sner og fryser
- Eget styrke- og motionscenter
- To 5-mands kunststofbaner i forlængelse af højskolen
- Goalstation og goalbox
Træningsanlæggene og faciliteterne på og omkring ISI Idrætshøjskole afspejler, at de i dagligdagen også bliver brugt af nogle af Danmarks dygtigste fodboldspillere fra FC Midtjyllands ligatrup og fodboldakademi.
Tættere på profilerne
ISI Idrætshøjskole bor og lever i baghaven hos FC Midtjylland. På fodboldlinjen følger vi så vidt muligt ligaklubben på MCH Arena i Herning. Som elev på ISI har du gratis adgang til alle hjemmekampe på MCH Arena.
I forbindelse med undervisningen har vi mulighed for at invitere fodboldprofiler som gæstelærere. Vi har bl.a. haft besøg af profiler som Erik Sviatchenko og Pernille Harder.
Klubsamarbejde
Som fodboldelev på ISI har du en række mulighed for at spille klubfodbold. Afhængigt af dit niveau og dine ambitioner.
Både på pige- og drengesiden samarbejder vi med ambitiøse fodboldklubber som Ikast FC og Vildbjerg SF.
Vi hjælper med at afklare og rådgive, hvilken klub, som vil være det perfekte match til dig.
Linjeansvarlig
Nicolai Lewandowski
E: nl@isi.dk
T: +45 30239920
- Uddannet Cand. Scient. Idræt - med bachelor fra Odense Universitet og kandidat fra Københavns Universitet
- Master i sportspsykologi
- Fungerer som sportspsykologisk konsulent primært i forhold til fodboldspillere
- UEFA B licenstræner
- Har undervist i idræt på gymnasieniveau
Rejser - dit livs eventyr
Fodboldture
Hvert semester kommer du på linjetur. En tur udelukkende for fodboldlinjen, hvor vi fra gang til gang sammensætter en tur med fokus på fodboldinspiration og -oplevelser.
Det kan være i Danmark eller udlandet. Vi har tidligere været i Hamborg, London, Malmø, og København. I Malmø observerede vi bl.a. træningen, og talte med den danske anfører Anders Christiansen. Vi har besøgt FC Nordsjælland, og den tidligere FCM spiller, Emiliano Marcondes, som gav os en rundvisning på Farum Park, og fortalte om sit liv som fodboldspiller.
Club La Santa
I efterårssemestret rejser hele højskolen sammen på tur til den spanske vulkanø Lanzarote og verdens bedste sportslegeplads for aktive mennesker, Club La Santa. Her boltrer og bevæger vi os i en uge i fede faciliteter, som giver alternative sportsudfordringer. Vi svømmer, surfer, dyrker yoga, atletik, cykler på landevej eller vulkanklipper, hiker på vulkaner, deltager i holdundervisninger og i underholdning.
Og nyder fuldt drøn, godt humør og aktiviteter sammen i solen og det behagelige klima.
Uganda
I foråret du mulighed for at rejse med til ´the pearl of Africa´ nærmere bestemt, Uganda. Her møder du en spændende fremmed kultur gennem idræt og nye mennesker på nærmeste hold, der giver indtryk, viser udtryk og skaber aftryk.
Turen er en fællestur for hele højskolen, og vores base i Uganda er fodboldakademiet, El Cambio. Her kommer vi helt tæt på de unge drenge og piger, når vi dyrker idræt, griner, leger og snakker om forskelle, ligheder og Lionel Messi. Udover at vise os deres hverdag på akademiet, vil drengene også tage os med hjem, så vi på nærmeste hold møder lokale familier. For på den måde at lade idræt skabe unikke relationer og oplevelser på tværs af kontinenter.
Turen byder også på en todages safari til lands og til vands, hvor vi skal sove ude i ’the middle of nowhere’. Der er arrangeret i tæt samarbejde med lokale kræfter og er en enestående mulighed for at få dit livs eventyr.
Kombinér din linje med en La Santa-instruktøruddannelse
Som højskoleelev på ISI kan du kombinere dit linjefag med en instruktøruddannelse i ”Power & strength” i samarbejde med Club La Santa Academy. Dette gælder på tværs af alle linjer, og er en eksklusiv mulighed for at blive certificeret holdinstruktør.
Efter uddannelsen kan du både søge det eftertragtede job som "Green Teamer" på Club La Santa på Lanzarote og som holdinstruktør i danske fitnesscentre. Denne unikke mulighed er en del af prisen på dit højskoleophold, hvilket er eksklusivt for ISI Idrætshøjskole.
Dyk ned i vores brochure og bliv endnu klogere på linjen