Undervisningen på ISI Idræts­efterskole
Vi har mange års erfaring i at kombinere idræt, skole og lektier. På en måde så du også får tid til det vigtige efterskoleliv.
Almene fag
Som elev på ISI modtager du undervisning i almindelige skolefag, som du kender dem fra folkeskolen. Ved skoleårets afslutning er du klar til Folkeskolens Afgangsprøve, FP9, eller 10. Klasseprøve, FP10.
Undervisningen modtager du på hold, som både kan være inddelt efter årgang og efter niveau.
Foruden den almindelige undervisning arbejder begge årgange i løbet af året med en uges projektopgave, fagdage, terminsprøver og fordybelsesdage.
Samling
Hver dag, lige efter frokost, har vi Samling, som er fælles for alle elever. Samling foregår i skolens foredragssal.
Under samlingerne kommer du til at synge danske og udenlandske sange og høre lidt om baggrunden for sangene. Samlingen kan også indeholde almen information, personlig fortælling og dagsaktuelle nyheder og emner.
Valgfag
Skoleåret indeholder to valgfagsperioder, hvor du kan vælge mellem en række forskellige fag. Udbuddet af fag kan variere fra år til år - det kan for eksempel være:
- Sportsmassage
- Mental træning
- Kreanørd
- Alternativ idræt
- Besøgsvalgfag
- Samfundsfag
- Volleyball for ikke volleyspillere
- Foto og film
- Boys Zone
- Golf for ikke golfere
- Musik og kor
- Storfilm
- Udeliv