Volleyball
TAG DIT VOLLEYBALLSPIL TIL NÆSTE NIVEAU PÅ ISI IDRÆTSHØJSKOLE
Drømmer du om at tage dit volleyballspil til et nyt niveau? På ISI Idrætshøjskole handler volleyball-linjen om mere end bare træning. Det handler om at udvikle dig som spiller, give dig den mentale styrke til at præstere under pres og blive en del af et inspirerende fællesskab. Vi skaber et miljø, hvor du kan fordybe dig i volleyball og højskole, finde din egen vej og udvikle dig både som atlet og som person.
Volleyballspil på et dybere niveau
På ISI Idrætshøjskole arbejder vi med at udvikle selvstændige volleyballspillere, der tager ansvar for egen og andres udvikling og læring. Du vil blive en del af et praksisfællesskab, hvor vi vil nørde teknik og taktik, så du bliver dygtigere til at læse og forstå spillet. Vi tilrettelægger træningen så den passer til din position og niveau, og giver dig de bedste forudsætninger for at blive en dygtigere volleyballspiller.
En inspirerende leder
Vi arbejder målrettet med at skabe en stærk og sund volleyballkultur. Vi tror på, at gode miljøer skaber de bedste spillere. Derfor dykker vi ned i, hvordan du som spiller kan bidrage til et positivt træningsmiljø og udvikle dig som leder – både på og uden for banen. Vi arbejder aktivt med de værdier, der gør volleyball højskole mere end en sport, og skaber et fællesskab, hvor adfærd, engagement og holdånd går hånd i hånd.
Optimer din fysiske træning
For at kunne præstere på højeste niveau er det nødvendigt med en solid fysisk træning. Vi vil arbejde med mobilitets-, skadesforbyggende- og styrketræning. Derudover vil du blive klogere på periodisering, restitution og kost, så du kan optimere din præstation.
Sportspsykologi
At være en dygtig volleyballspiller handler om mere end teknik og fysisk styrke. Når du står i en presset situation – som i en afgørende kamp – handler det om at kunne håndtere presset og træffe de rigtige beslutninger. På ISI Idrætshøjskole arbejder vi med sportspsykologi og giver dig redskaber til at håndtere pressede situationer, så du kan præstere under pres og sætte dine kompetencer i spil, når kampen skal afgøres. På volleylinjen vil du blive klogere på dig selv og dine værdier, samt stifte bekendtskab med mindfulness og fokustræning. Samtidig arbejder vi også med gruppepsykologi, hvor du lærer, hvordan man skaber stærke, forpligtende fællesskaber og teams i volleyball og på højskolen.
Bliv en konge i sandet
Volleyball handler ikke kun om indendørstræning. Volleylinjen på ISI Idrætshøjskole tilbyder også en unik mulighed for dig, der ønsker at fordybe dig i beachvolley. Uanset om du primært spiller indendørs eller har en passion for sandet, får du mulighed for at udvikle dine tekniske og taktiske færdigheder i beachvolley.
Tag springet mod din drøm
På ISI Idrætshøjskole får du de optimale rammer til at udvikle dit volleyballspil. Vi laver en plan, der passer til dig og skræddersyr træningen, så du kan nå dine mål og ambitioner. Er du klar til at tage dit volleyspil til næste niveau? Så er ISI Idrætshøjskole stedet for dig!
Faciliteter
På ISI er du omgivet af unikke idrætsrammer. Højskolen råder blandt andet over en hal, en træningssal, styrketræningslokale, teorilokaler, to udendørs multibaner og beach-baner. Og er du også til udendørstræning? Så har vi adgang til et af landet nyeste og mest innovative oplevelses- og træningsområder, Ikast Complete, på den anden side af gaden.
Her ligger også FC Midtjylland-huset Dream 99 foran et hav af fodboldmuligheder: 13 græstræningsbaner, kunstgræsbaner og kunstgræsbanen EDC Arena, hvor du også finder to Goal Box-træningsbaner. Dertil kommer den overdækkede full-sizebane i Stadome, som fodboldlinjerne bruger i vinterhalvåret. I gåafstand ligger en golfbane med driving-range, indspils-, sandbunker- og putting-faciliteter.
På den modsatte side af vejen har vi adgang til 13 græstræningsbaner, kunstgræsbaner og kunstgræsbanen EDC Arena, hvor du også finder to Goal Box-træningsbaner. Dertil kommer den overdækkede full-sizebane i Stadome, som fodboldlinjerne bruger i vinterhalvåret. Her finder du også Ikast-Brande Arena med blandt andet en arena og træningshaller, udendørs padle- og tennis-baner.
Skal du med på næste hold?
Kombinér din linje med en La Santa-instruktøruddannelse
Som højskoleelev på ISI kan du kombinere dit linjefag med en instruktøruddannelse i ”Power & strength” i samarbejde med Club La Santa Academy. Dette gælder på tværs af alle linjer, og er en eksklusiv mulighed for at blive certificeret holdinstruktør.
Efter uddannelsen kan du både søge det eftertragtede job som "Green Teamer" på Club La Santa på Lanzarote og som holdinstruktør i danske fitnesscentre. Denne unikke mulighed er en del af prisen på dit højskoleophold, hvilket er eksklusivt for ISI Idrætshøjskole.