ISI Idrætshøjskole & Club La Santa Academy

Drømmer du om at arbejde og undervise under sydens sol i Spanien og har du en holdinstruktør gemt i maven?

Vi er stolte af at præsentere et unikt samarbejde mellem ISI Idrætshøjskole og Club La Santa Academy. Dette partnerskab giver dig som højskoleelev en enestående mulighed for at blive certificeret holdinstruktør i "Power & Strength" i løbet af dit højskoleophold.

Med Club La Santa Academy som fordybelsesfag åbner du dørene for jobmuligheder på Club La Santa og i Danmark. Med denne certificering kan du efterfølgende undervise i: Puls/Styrke, HIIT, Body Toning, Mave/Ryg og lignende funktionelle holdtimer. Det giver dig helt specifikt chancen for at søge jobbet som Green Team på Club La Santa i afdelingen Group Fitness & Aerobics.

Som en del af højskoleopholdet i efteråret rejser hele højskolen til Club La Santa, hvor alle deltagere på Club La Santa Academy får et indblik bag kulissen på Club La Santa. Her oplever du, hvordan livet er som Green Teamer og hvordan du kan lave en god ansøgning til dette eftertragtede job.

Hør hvad du kan forvente på Club La Santa Academy

For at se dette indhold, skal statistik cookies være tilladt

Kompetencer og færdigheder

Efter uddannelsen vil du være i stand til at undervise i holdtyper som Body Toning, Puls og Styrke, Cirkeltræning, Mave/Ryg, HIIT og lignende funktionelle træningsformer. Du lærer om musikforståelse, cueing, anatomi og fysiologi, korrekt teknik i grundlæggende styrkeøvelser, instruktørrollen og opbygning af forskellige holdtyper med styrke- og pulselementer, stræk og cooldown.

Club La Santa Academy - Power & Strength

På Power & Strength uddannelse, vil du blive undervist af Club La Santa Academys undervisere, hvor du lærer at opbygge forskellige holdtimer, skabe god energi på dit hold og undervise i korrekt teknik. Du tilegner dig faglig viden om anatomi, træningsudbytte og med et stort fokus på, hvad det indebærer at være en dygtig instruktør. Uddannelsen fokuserer på brug af holdtræningsudstyr som vægtstænger, vægtskiver, håndvægte og måtter.

Tilmelding og Praktiske Informationer


Når du tilmelder dig som højskoleelev på ISI Idrætshøjskole kan du samtidig tilmelde dig CLS Academy som fordybelsesfag. Det gør du ved at angive La Sant Academy, som det du ønsker at kombinere dit linjevalg med. Hvis du allerede er indskrevet, kan du selvfølgelig også vælge CLA Academy som fordybelsesfag uanset hvilken linje du har valgt - det er for alle. Denne unikke mulighed er indeholdt i din betaling for dit højskoleophold, hvilket er ekstraordinært og eksklusivt for ISI Idrætshøjskole.

Gør dit højskoleophold til en uforglemmelig oplevelse med denne certificering fra Club La Santa Academy og tag det første skridt mod en spændende karriere som holdinstruktør.

 

Karrieremuligheder

Med denne certificering kan du søge job som Green Team på Club La Santa i Spanien, eller du kan søge job som holdinstruktør i de danske fitnesscentre. Med Sammen med dit højskoleophold udvider Club La Santa Academy uddannelsen dine karrieremuligheder efter endt højskoleophold. Og hvem ved, måske endda med en uforglemmelig oplevelse på Club La Santa? 
Hele uddannelsen foregår i kombination med dit højskoleophold og bliver derfor afholdt på ISI Idrætshøjskole. Du kan nu kombinere dit højskoleophold med denne eksklusive uddannelse, så du kan søge et job i fitnessbranchen efter højskolen.

Ansvarlig for Club La Santa Academy

Kristine Raeder

  • Cand. mag i Engelsk og Idræt fra Aarhus Universitet
  • Studeret på State University of New York
  • Underviser i idrætsfag, fordybelsesfag og internationale elever
  • Står for sang og samling

 Skriv til Kirstine

 La Santa Academy Instruktør

Anne Juhl Møller

Anne er en af grundlæggerne af Club La Santa Academy, og har undervist i fitnessbranchen i ind- og udland de sidste 15 år. Hun har uddannet holdinstruktører for DGI og Club La Santa, samt udviklet instruktørteamet og holdtimerne på Club La Santa. 
Anne er desuden uddannet danser og har en bachelor i idéhistorie med speciale i sport, pædagogik og dannelse. 

 Book en rundvisning

keyboard_arrow_up
Bliv elevBook rundvisning