Efterskolelærer
ISI - en efterskole med passion for at udvikle unge mennesker inden for deres idræt, boglige fag og som menneske - vi kan og vil det hele!
Du er en ildsjæl af rang inden for den boglige undervisning. Du brænder for at komme til at undervise vore idrætslige efterskoleelever i 9. og 10. kl. - ligesom du vil brænde igennem på en masse andre opgaver omkring et efterskoleliv.
Du har lyst til at komme med på holdet af undervisere, med alt det der hører med af vagter, samvær og aktiviteter med eleverne - også uden for banen.
Du bliver underviser i boglige fag - og du vil glæde dig til at gøre klasserummet til netop din hjemmebane. Undervisningen vil omfatte engelsk - og måske også dansk, tysk eller fransk.
Lad os vide, hvilke af disse fag, der er din spidskompetence.
Vi tilbyder dig at blive en del af et af landets førende idrætsmiljøer, hvor elevernes idrætslige tilgang smitter af på deres måde at gå i skole - det er de også gode til.
Eleverne vil gerne lære, blive bedre og har i det hele taget en sund interesse for at udvikle sig, også bogligt.
Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem finansministeriet og LC.
Yderligere oplysninger eller aftale om besøg kan fås ved henvendelse til efterskoleleder Mikael Larsen, mobil 2757 5434.
Ansøgning mailes til mi@isi.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler.
Vi elsker idræt - og vi glæder os til at få DIG med på holdet!
ISI Idrætsefterskole er en moderne og dynamisk efterskole med 215 elever fordelt på syv linjeidrætter.
Rammerne er skolens og områdets unikke faciliteter. De er fyldt ud af et højt kvalificeret team af lærere, der alle er en aktiv del af det daglige liv på efterskolen. Engagement og indsigt smitter, gver eleverne idrætsoplevelser i sær klasse og en hverdag med tid til fordybelse.
På ISI er idræt indgangsvinkel til et forpligtende fællesskab og et undervisningsmiljø, hvor den enkelte elev får mulighed for at klarlægge og udvikle sine ressourcer til gavn for den enkelte, for holdet og samfundet.