God jul - og lidt om bekymringer

Så kom december igen. I et år 2020, som på alle måder kommer til at være en milepæl i historieskrivningen. For i år 2020 gjorde Corona, at vi pludselig drastisk måtte ændre vores måder at leve sammen på – og vi må det stadig her ved årets udgang. 

Pludselig fik vi andre ord ind i vores normale hverdagssprog, som mundbind, kontakttal, smittetryk, superspreder, albuehilsen, orange område, forsamlingsforbud, afstandskrav osv.

Nogle af os har i 2020 mistet kære, der stod os nær, som måtte give op pga. denne sygdom. På ISI måtte vi med sorg erfare, at tidligere næstformand på ISI gennem mere end 10 år, Torben Henriksen, ikke klarede Corona-smitten og afgik ved døden. Æret være hans minde.

D. 11. marts 2020 tror jeg står indprintet hos os alle, da statsministeren gik på skærmen og lukkede store dele af Danmark ned. På samme måder som mange af os kan huske, præcis hvor vi var, og hvad vi lavede, ved 9/11-angrebet i New York, EM-guldet d. 26/6 1992 osv.

”Var det før eller efter Corona”, vil vi sidde og sige om mange år, når vi skal fastsætte perioder i vores liv.

På mange måder kan vi vel for alvor tale om, at vi i 2020 havde et ”forsømt forår”.

Også i vores interaktion med hinanden er meget ændret. Pludselig er vi begyndte at gå en bue rundt om hinanden i supermarkedet, og håndtrykket og krammet er i dag utænkeligt for mange. Ja, prøv at tænk på, hvor uvirkeligt det er, at vi så sent som i februar gav lillebror lov til at puste lysene ud på fødselsdagskagen.

Corona-virussen har vist os, på den hårdeste måde, hvor skrøbelig vi mennesker kan være, og hvor meget vi hænger sammen i denne verden. På tværs af kulturer, religion, køn, hudfarve osv. Men Corona har også lært os, at vi kan meget, når vi står sammen. Når vi hjælpes ad. Viser samfundssind. Når vi sætter fællesskabet over os selv.

Og så har Corona påmindet os om, at udfordringer kan komme, når man mindst venter det. Og livet er jo fuld af modgang. Men netop det at håndtere modgang og udfordringer her i livet er helt afgørende life-skills. Her er det vigtigt, at man har robusthed og positiv livsindstilling - og evnen til at fokusere på det, man kan opnå, og det man kan påvirke. 

For hvor bruger vi megen tid på at bekymre os. Vi bekymrer og over ting, der for 90% vedkommende aldrig bliver til noget. Og helt tosset er det, når vi bekymrer os over noget, vi allerede har gjort. Altså som allerede ér sket, og som vi derfor ikke kan ændre.

Så indimellem er det vigtigt at stoppe op og spørge sig selv: ”Hjælper det mig at bekymre mig?” 

Mit juleønske til jer er at pakke bekymringer væk, være i nuet, se på mulighederne og have fokus på det:

• der ér
• man har
• man kan opnå
• man kan påvirke

God jul