Guldminen

På Guldminen tror vi mere på miljø end medfødt talent. Her bliver du del af helt nye rammer for lærelyst, glæde og talentudvikling. 

Guldminen varetages i et samarbejde mellem Idrætsskolerne Ikast (friskoleindhold) og FC Midtjylland (sportsligt indhold).

INFORMATIONSMØDE 

tirsdag d. 8. april 2025 kl. 17.00-18.30

Vil du gerne vide mere om Guldminen, undervisningen, sport og heldagstilbuddet, optagelsesprocedurer, menneskerne bag Guldminen – og meget mere?

Tag børnene med - der vil være aktiviteter for børnene under mødet.

 Læs mere og tilmeld jer her

 

KOM OG LEG

Gratis motorikdag på Guldminen for 2-6 årige søndag d. 2. februar 2025 kl. 9.00-10.30.

 Læs mere

 

Velkommen til Guldminen

På Guldminen har vi den dobbelte ambition. At skabe en friskole for fremtidens borgere og et sportstilbud for at udvikle verdens bedste fodbold- og håndboldspillere - først og fremmest ved at udvikle atleten.

For os er legen og glæden de bærende elementer i en hverdag præget af masser af fysisk aktivitet – også i de boglige fag.

Det skal foregå i rammer i verdensklasse. Intet mindre. Så du som elev kan udvikle dig både som atlet med fokus på enten pigehåndbold, pigefodbold eller drengefodbold, og som ansvarlig, robust og læringsparat verdensborger, der har lyst og mod til at bidrage til fællesskabet og til at gøre en forskel.

 En typisk hverdag på Guldminen

Interesseret? Lav en motiveret ansøgning for at tilkendegive jeres interesse

 Ansøg om at blive elev

 

 

Hvorfor vælge Guldminen?

Fordi vi tror på, at alle børn kan lære alt! I helt nye rammer for lærelyst, glæde og talentudvikling får dit barn en skoledag med masser af bevægelse, leg og sport. Alt imens vi leger, griner, smiler, lærer og udvikler os i hverdag, hvor trivsel er i fokus.

Men hvordan begrunder vores forældre skolevalget. Det kan du høre et bud på i videoen, hvor Mette fortæller om, hvorfor Guldminen og hendes to piger er et godt match.

Andre forældre fortæller:

Når vores datter kommer hjem fra en dag på Guldminen, er hun glad efter en dag med gode oplevelser og fyldt med gode holdninger til nye udfordringer.

Vi valgte Guldminen af flere grunde. Den gode trivsel blandt eleverne. Undervisningsmiljøet er spændende, nytænkende og anderledes. At bevægelse, fysiske aktivitet og sport er en naturlig del af hverdagen.

Vi valgte Guldminen, fordi vi rigtig godt kan lide kombinationen af masser af bevægelse og læringsstilene. Vi håber, at vores datter vil få bevægelse som en naturlig del af livet og at hun bliver en god teamplayer både sportsligt, fagligt og socialt.

Når vores pige kommer hjem fra en dag på Guldminen er han glad, tilpas, træt og brugt på en sund og dejlig måde. Og så oplever vi hende være i balance.

Vi anbefaler i høj grad Guldminen til familier, som er klar på at prøve noget andet end den klassiske folkeskole og som har børn, der finder glæde ved at være fysisk aktive – også i de boglige fag.

Vi anbefaler Guldminen til alle, som ønsker en fantastisk skolegang med entusiastiske undervisere i både klasselokalet og på boldbanen.

Sporten på Guldminen

På Guldminen er vi alle vilde med fodbold og håndbold, og dyrker energien i dette fællesskab.

Vi stræber mod at udvikle grundlæggende atleter. Derfor arbejder vi blandt meget andet med motoriske lektier, motoriske øvelser, atletik, kampsport og gymnastik i løbet af dagen.

Vores unikke fysiske rammer indbyder, opfordrer og udfordrer til leg og bevægelse.

Den atletiske træning er aldersrelateret, ud fra elevens individuelle udgangspunkt og understøtter udviklingen som fodbold- og håndboldspilleren.

Vi underviser piger og drenge sammen, så længe det giver mening.

Guldminen handler om dannelse og uddannelse af hele mennesker igennem idrætten. Den enkelte elevs bidrag og indsats vægtes højt, og hvor børnene leger, smiler, griner, mens de lærer og udvikler sig – hver eneste dag.

Alt sammen forankret i vores unikke kultur og miljø på ISI og i FCM, fordi vi tror mere på miljø end på medfødt talent.

Undervisningen og træningen på Guldminen

Vores overordnede mål er at skabe læringsmiljøer i verdensklasse via individuelle læringsstile. Tilgangen med individuelle læringsstile er en høj prioritet, fordi det giver mulighed for at tilrettelægge undervisningen i forhold til, hvordan den enkelte elev lærer bedst. Derfor bliver alle undervisere og trænere på Guldminen certificerede i Læringsstile.

Guldminen arbejder efter friskoleloven. Vi skaber en hverdag, som retter sig mod elevernes interesser, modenhed og erfaringer, ligesom indholdet i undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle samfundsfaglige problemstillinger.

Underviserne og trænerne er en del af hele børnenes skole- og sportstilbud på Guldminen. Det handler om nærhed. Vi er helt tæt på, og det skaber et kvalificeret indblik i barnets udvikling: fagligt, sportsligt, socialt og personligt.

Eleverne bliver mødt af karismatiske voksne, der alle er certificerede i læringsstile. Den baggrund bruger vi til at sprede motivation og dedikation i alle dele af Guldminens indhold. Det skaber et unikt læringsmiljø, hvor leg og glæde driver elevernes læring.

Læs mere om vores læringsstile

 

 

 

 

"Vi tror på at alle børn kan lære alt

 

 

Vil du vide endnu mere om skolen og sporten på Guldminen, så følg os her

 

Guldminen er en karakter- og prøvefri skole

Guldminen står mål med folkeskolen.

 Læs mere i indholdsplanen

 

Vi har valgt at være en karakter- og prøvefri skole for at ændre det boglige fokus på skolen fra præstation til mestring, idet vi er overbeviste om, at børnene får muligheder for at lære allermest på denne måde.

 Læs mere om Guldminen som karakter- og prøvefri skole

Livslyst og lærelyst

Vores skole er en fri skole med de rettigheder og forpligtelser, der følger med. Vi tror på, at børn lærer bedst, når de kan se en mening med at lære, og vi tager afsæt i elevernes idrætslyst for at antænde deres lære- og livslyst. 

"Først oplive, så oplyse.

(Christen Kold, friskolepioner, 1816-1870)

Vi prioriterer rammer, hvor oplevelser, engagement og respekt mellem børn og voksne er grundlaget for en god hverdag. Vi ønsker at fremme en hverdag, som skaber hele mennesker gennem læring, bevægelse og idrættens forpligtende fællesskab. Guldminen vil støtte elevernes nysgerrighed, kreativitet, initiativ, spontanitet og idrætslige udvikling. Styrke elevernes evne til dialog i trygge og nære rammer. 

 Gå til Guldminens øvelsesbank

 

 

Dokumentar om Guldminen

I halvandet år har TV MIDTVEST fulgt os – både før vi startede, på ganske normale hverdage og til særlige begivenheder.

 Se de fire film her

Er Guldminen noget for dig?

 

 

 

Som optakt til pokalkampen mellem FC Midtjylland og OB d. 10. marts 2021 har DR lavet en skildring af Guldminen

 Se filmen her

 

 

Hvad betyder ”We Play for Gold”

- Med ”We Play for Gold” ser vi Guldminen som et miljø og en kultur, hvor trivsel, læring og glæde er overlæggeren for hverdagen. Det legefulde og initiativrige barn med sult på egne muligheder i livet viser sig på mange måder, men hovedpointen er, at ”Gold” understreger, at barnet har muligheden for at åbne sit indre potentiale.

Sådan forklarer vores friskoleleder, Mads Løvig, mottoet i podcasten ”Bold i Børnehøjde”, hvor han sammen med FC Midtjyllands tidligere Head of Coaching, Jan Knudsen, tager dig med omkring Guldminen og de mange bagvedliggende tanker.
I det 35. minutter lange podcast møder vi også pædagogisk leder, Malene Storm, i badmintonhallen, hvor hun fortæller om, hvordan badminton spreder glæde og pirrer til vores elevers nysgerrighed.

Vi anbefaler alle at lytte til podcasten, der forhåbentlig giver indblik og sætter aftryk. Find den her - Bold i børnehøjde - eller i din foretrukne podcastapp.

 

keyboard_arrow_up
GuldmineansøgningBesøg os