Når idrætten skaber attraktive medarbejdere 

At kunne planlægge og afvikle badmintontræning og træningslejre, at få et team til at fungere sammen, at tage en flok spillere med til stævner og at afholde forældremøder bringer dig ikke kun utallige gode idrætsoplevelser. Det kan også bringe dig tættere på et spændende arbejdsliv. 

Morgendagens medarbejdere og ledere har ikke nødvendigvis dyre MBA-kurser, men mange års erfaring som frivillig. Det fremgår af en nylig analyse i Dagbladet Politiken, der også offentliggjorde en undersøgelse af 200 erhvervsledere, som Gallup havde foretaget for Dansk Ungdoms Fællesråd. Den dokumenterede, at frivillig ledelseserfaring ikke kun ser godt ud på papiret: Hele 78 pct. af de adspurgte ledere havde selv en fortid som frivillig, og 61 pct. af dem mener, at deres frivillige arbejde har gjort dem til dygtigere ledere.

Alverdens kompetencekurser kan slet ikke hamle op med den udvikling, der følger rollen som træner, leder og frivillig i idrættens verden. Her lærer man lige fra begyndelsen at tage ansvar, organisere, lægge budget, kommunikere med forældre, sørge for at alle trives og at holde hovedet koldt, hvis en har fået en knæskade. Man lærer at kunne håndtere uforudsete situationer og være omstillingsparat. 

Man finder ud af vigtigheden af, at alle arbejder i samme retning ud fra de mål og værdier, der er sat, og at man som træner/leder skal hjælpe den enkelte til at skabe sine egne forudsætninger for at præstere. Man lærer at sætte retning, integrere den enkeltes behov og ressourcer på holdet, og at understøtte med positiv opbakning. Alt sammen med afsættet, at jo bedre oplevelse og udvikling den enkelte spiller har, jo bedre er det for holdet og for træneren.

Det unikke ved idrættens træner/lederroller er, at man lærer både at være individ- og fællesskabsorienteret. Man lærer at blive selvstændig, tage vare på sig selv og stå fast på sine synspunkter. Samtidig lærer man at tage ansvar for fællesskabet og gøre det forpligtende, og respektere og udnytte den forskellighed, der er i grupper af mennesker. Og så tilegner man sig evnen til selvledelse, der er et uomgængeligt vilkår for fremtidens ledere og medarbejdere.

Jeg tror på, at man opnår resultater i en organisation gennem samarbejde og motivation. Og som træner/leder lærer man at være vanvittig dygtig til at motivere folk. Blandt andet fordi der f.eks. er ikke er store goder som løn at stimulere med. Man finder ud af, at det er vigtigt, at lysten til indsatsen kommer fra én selv. 

Hver gang jeg i en ansættelsesproces står over for en potentiel ny medarbejder, skal jeg have fornemmelsen af, at ansøgeren brænder for det. At motivationen kommer indefra. At man gør tingene, fordi man synes, det er vigtigt og sjovt, og fordi man ikke kan lade være. Alt sammen noget, der altid vil være bærende, når man er træner, leder og frivillig i idrættens verden. Disse personlige egenskaber er vigtigere for mig end f.eks. den enkeltes uddannelse. I USA kalder man det: ”Hire Character – Train Skill”.